Vi vægter mest af alt at være medskabere af livskvalitet og selvhjulpenhed hos vores målgruppe, og vi har erfaret, at med det fokus, vil det på samme tid være muligt at spare kommuner for unødvendige udgifter der ikke giver det ønskede resultat.
Medarbejdere i Flexstøtte ved at der til enhver tid vil være frihed til, og forventning om, at prioritere mennesket fremfor regler og procedurer.
Flexstøtte er en virksomhed, hvor etik og menneskesyn i alle sammenhænge vil pege på de løsninger, hvor vi først og fremmest tager ansvar for de mennesker der har valgt at vise os tillid.
En vigtig forudsætning for at udvikle et højt ydende team, der kan skabe rammer og forudsætninger for at udsatte mennesker støttes til at opnå trivsel, er engagerede, reflekterende og kompetente medarbejdere. Medarbejderudvikling gennem intern og ekstern supervision, uddannelse og en tydelig og systemisk ledelse, vil være vægtet højt.
Flexstøtte har etableret en tværfaglig medarbejderstab, hvor bl.a. følgende faglige kompetencer er repræsenteret:
Pædagogiske, socialfaglige, interkulturelle, sundhedsfaglige, juridiske og terapeutiske.
Flexstøtte er optaget af udvikling af kvalitet og høj faglighed, og vægter kompetenceudvikling og konsulentbistand for at sikre dette fokus, bla gennem sparring med Lone fra LM Consult
Ingen har som overlæge og Psykiater, Henrik Rindom, sat sine spor i tilgang og viden om mennesker med psykiske lidelser og misbrug.
Først og fremmest har Rindom med sin passion for at afdække årsager og sammenhæng i afhængighed hos mennesker, bidraget med vigtig viden og forståelse på det fysiologiske og psykologiske plan.
Hvad der er mindst lige så væsentligt er, at Rindom har skubbet til fordomme, fastlåste tilgange og praksis i både psykiatri, rusmiddelbehandling og til udsatte mennesker, politisk og generelt i samfundet.
Rindoms lyst og evne for at se bag ethvert udsat menneske han møder, har bidraget til at inspirere alle os andre der arbejder i socialfaglige sammenhænge til at være vedholdende, kreative og åbne for den verden den udsatte oplever.
På trods at Rindoms ekspert-status, møder han alle med respekt for, at et menneske kun kan flytte sig til et bedre sted i livet, hvis de oplever at de selv er ekspert i eget liv.
Hos Flexstøtte er vi dybt inspirerede af Henrik Rindoms bidrag gennem tiden, og hans tilgang, viden og værdier er en vigtig del af vores faglige fundament.
At sidde fast vagt på en retspsykiatrisk afdeling hos et menneske der er bæltefikseret, var en af de største etiske udfordringer i mit professionelle virke. Alt i mit følelsesliv var i spil, og for at kunne holde mine egne tanker ud om årsag/sammenhæng, nødvendighed og omsorg, fokuserede jeg på det jeg nu kan bedst: Hvordan kunne jeg få skabt en kontakt der kunne gøre situationen og omstændighederne bare lidt lettere. Hvordan får jeg hjulpet til en lindring og en oplevelse af, at udover de horrible omstændigheder, var vi stadig to mennesker i et lokale som måske kunne dele et kontaktfuldt og givende øjeblik.
Jeg spurgte kvinden om lov til at flytte stolen fra gangen og ind til hende, og da vi efter nogen tid fik øjenkontakt, faldt samtalen om den lille by vi begge havde boet i. De æbletræer hun kunne huske der var i haven og hvor meget hun savnede lige præcis smagen af de æbler. Vi talte en times tid, mest om hendes liv og oplevelser, hvorefter hun faldt i søvn og min vagt fortsatte natten igennem.
Næste dag havde jeg i supermarkedet fundet lige den sort af æble som kvinden havde talt om, og jeg gik til hendes stue for at give hende æblerne. Hun sov og jeg satte æblerne på bordet til hende. Jeg glemte alt om æblerne og var optaget af andet, da afdelingssygeplejersken bad mig komme på kontoret. Her fik jeg klar besked om, at den slags forskelsbehandling ikke var praksis på hendes afdeling, at jeg ikke skulle opfordre til splitting mellem mig og mine kolleger og at kvinden for øvrigt fik sine faste sine måltider og kunne få goder når hun var klar til at samarbejde om at komme ud af bæltet.
At skulle købe ind på præmissen om, at der skulle være en negativ konsekvens af ikke at ”samarbejde” om at komme ud af en bæltefiksering, og at mine kollegers eventuelle oplevelse af at blive devalueret gik før hensynet til den svage i dette tilfælde, fik mig til at lægge min opsigelse.